En lang række produkter skal CE-mærkes, før de må sælges i Europa. Det drejer sig blandt andet om legetøj, de fleste elektriske eller elektroniske produkter, fyrværkeri, gasapparater, maskiner og meget, meget andet.
Det er et krav, at virksomheden har gennemført en korrekt CE-mærkning af disse produkter. Ellers er det ulovligt at sælge produktet, og myndighederne kan beordre salget stoppet.
Torben Rahbek kan hjælpe jer gennem hele processen. Vi starter med at få et overblik over vejen til CE-mærket og de dokumenter, som virksomheden skal skaffe eller skrive. Det drøfter vi på et møde, så I får styr på, hvad I skal gå i gang med, og så starter I. Hvis I løber ind i problemer undervejs, kan I kontakte Torben Rahbek for at få hjælp, og hvis I vil have Torben Rahbek til at skrive nogle af dokumenterne for jer, så finder vi også ud af det.
I betaler kun for den tid, Torben Rahbek bruger. Vi følger op på tidsforbruget månedligt, så tingene ikke stikker af.
Det er en meget stor fordel for virksomheden at have checklister og procedurer til at understøtte CE-mærkningen, dels for at sikre, at man får det hele med, og dels for at kunne dokumentere, hvad man har gjort. Torben Rahbek kan hjælpe med at finde de relevante direktiver, lave risikovurderingen samt opbygge checklister og testprogrammer.
Virksomheden må gerne gøre det selv, men erfaringen er, at man ofte enten tager for meget med “for en sikkerheds skyld” eller giver op på forhånd, når man begynder at læse i lovene.
Så bliver opgaven uoverkommelig og får måske lov til at ligge “til vi får god tid engang”.
Torben Rahbek kan hjælpe med at få CE-mærkningen brudt ned i overskuelige dele, så man kommer i gang og hurtigt når målet.