CE-mærket - adgangsbilletten til det europæiske marked

1. Først skal man afklare hvilke direktiver, der gælder for produktet. Nogle direktiver kræver, at produktet testes hos en uvildig tredjepart, andre direktiver tillader, at fabrikanten/importøren selv forestår hele processen.
2. Dernæst skal man for hvert direktiv lave en risikovurdering. I praksis vil man som regel vurdere, hvilke standarder produktet skal opfylde, og om disse standarder dækker alle risici ved produktet.
3. Så skal man teste om produktet faktisk overholder standarderne. Hvis man selv har fremstillet produktet, skal man selv foretage afprøvningerne (eller købe nogen til at gøre det). Hvis man importerer produktet, skal man skaffe sig prøverapporter og –certifikater fra leverandøren (og ikke mindst sikre, at de er korrekte og fyldestgørende).
4. Når virksomheden har samlet alt dette, skriver man en overensstemmelseserklæring og sætter CE-mærket på, og så må man begynde at sælge sit produkt.

Det er en meget stor fordel for virksomheden at have checklister og procedurer til at understøtte CE-mærkningen, dels for at sikre, at man får det hele med, og dels for at kunne dokumentere, hvad man har gjort. Torben Rahbek kan hjælpe med at finde de relevante direktiver, lave risikovurderingen samt opbygge checklister og testprogrammer.

Virksomheden må gerne gøre det selv, men erfaringen er, at man nemt tager for meget med "for en sikkerheds skyld". Så bliver opgaven uoverkommelig og kommer nemt til at ligge "til vi får god tid". Torben Rahbek kan hjælpe med at få CE-mærkningen brudt ned i overskuelige "klumper", så man kommer i gang og hurtigt når nogle resultater.